Altanerne på Margrethehus

De karakteristike altaner på Margrethehus har ikke altid set ud, som de gør i dag. Da huset blev bygget i 1884 var der åbne balystre og den øverste række var med træplader med mønstre. Dette billede er taget før 1903, men vi kender ikke det præcise årstal:

Altanerne med halve balystre kom til omkring århundredskiftet og så således ud i 1903:

Det sidste billede er formentlig taget i 1940’erne, hvor huset stadig havde udsigtsplatform på taget.

Oversvømmelsen 2. juli 2011

Suomisvej blev hårdt ramt under det historisk store skybrud den 2. juli 2011. Der var en meter vand i den lavtliggende gade. Sådan så det ud på et billede taget fra vores nabohus, nummer 3. Frederiksberg og Københavns Kommune har siden oversvømmelsen arbejdet på en stor plan for skybrudssikring af hele området omkring søerne.

Suomisvej i 1969

Hans Henrik Pedersen boede i nabohuset, nummer 3, i sin barndom, og han tog et par billeder af vejen med sit gamle bælgkamera. Han fortæller i øvrigt, at man dengang kunne se Vajsenhusdrengene udtrække Klasselotteriets lodder i salen i nummer 4, og gennem råglasset i kælderen kunne man skimte danseundervisningen i Pellums Danseinstitut. I nummer 6 var der i mange år et bogtrykkeri, som senere blev til et chokoladelager og en afdeling af Hope Computer.